Nu er 6 uger med frivilligt arbejde ved at få sin ende. Evalueringen et vigtigt læringspunkt fremover i forhold til at sætte gang i reflektioner omkring hvad der har fungeret godt og mindre godt igennem mit voluntør ophold.
Certifikat overrækkelse og taler
Dagen bliver afsluttet med fest om aftenen og derfra afsted tidligt næste morgen med bus til Kathmandu.
Oplægget som jeg holder her er omkring hvad Psykomotorik er, og hvordan vi anvender det i Danmark både generelt men også specifikt ift. udviklingshæmmede. Jeg kombinerer oplægget med øvelser og teori. I og med at kursus deltagerne ikke har kendskab til engelsk, har Jagedish har været en kæmpe hjælp, da han har oversat det meste af min powerpoint til Nepali og igennem hele oplægget.
Her er Jagedish (stående med lyserød og hvidstribet t-shirt).
Her på besøg på den skole hvor Sita (som jeg bor sammen med) arbejder. Sita er i øvrigt også Præsidenten eller formand (som vi nok vil kalde det i Danmark) af D.A.D organisationen, hvor jeg arbejder som frivillig.
Her er et billede oppe fra taget af skolen. Du kan måske i det fjerne fornemme en gruppe som sidder i en cirkel. Det er børnene, som bliver undervist udenfor på græsset. Om sommeren møder børnene kl.6 om morgenen og får fri igen ved middagstid. Om vinteren møder de senere, da det ikke er så varmt i løbet af dagen som om sommeren.
Inden børnene og lærerne går ind i klasselokalet skal skoene stilles udenfor på dette stativ.
Lidt billeder fra undervisningen
Som du kan se, så sidder børnene på gulvet. Det er en lidt anden undervisningsstil end den vi måske er vant til fra Danmark. Alle børnene bliver kaldt til tavlen og skal stå med en pind og gentage de ord, som SIta har skrevet på tavlen. Børnene skal derefter skrive ordene ned i deres kladdehæfte, hvorefter det bliver rettet af Sita.
Sita tegner nu et træ på tavlen, som børnene skal kopiere i deres kladdehæfte. Når de hver især er færdige, går de op til SIta, så hun kan rette det. Hvis tegningen ligner den på tavlen får barnet et hak og et “good”. Hvis ikke den ligner, så retter hun lidt på tegningen, og siger at barnet må prøve igen indtil det ligner.
“Banke banke bøf” leg:
Jeg bliver spurgt om ikke jeg vil lave en leg med børnene. Det siger jeg selvfølgelig ja til og forslår at vi går udenfor. I løbet af nul komma fem kommer der pludselig en masse børn stormende fra de andre klasselokaler. Fra at jeg ca. står med 10 børn i en cirkel bliver antallet pludselig doblet op til omtrent 60 børn, som gerne vil være med eller kigge på. Jeg forklarer “Banke banke bøf” legen og de fanger den hurtigt på trods af at jeg ikke kan forklare den på Nepali.
Her får børnene fri fra skole og skal højst sandsynlig hjem at spise frokost.
Her har jeg samlet lidt billeder fra forskellige undervisningsgange. Måske billederne nedenunder kan give et indblik i de aktiviteter jeg har lavet sammen med børnene i de 6 uger jeg var i Nepal.
Ofte starter jeg undervisningen med lidt strækøvelser enten siddende eller stående.
Her leger vi Banke Banke Bøf. Legen bruger jeg en del, da den skaber meget glæde hos de fleste børn. For nogle er legen lidt mere udfordrende og svær at forstå, og jeg forsøger derfor at støtte den enkelte alt efter behov.
Lidt udendørsaktiviteter. Her spiller vi lidt fodbold, dog ikke meget, da det ikke lige er sagen for de helt små børn. De store drenge nyder det derimod og forstår at sparke hårdt til bolden..
Jeg har taget kridt med og vi leger hinkesten som de ældste børn de kender. De yngste er meget koncentreret og følger med i den nye leg.
Det er ikke alt som har været muligt at dokumentere via film og billeder. F.eks. har det fungeret rigtig godt at lave forskellige forhindringsløb, “Jorden er giftig” og sanglege som “Hoved, skulder, knæ og tå” og “Jeg gik mig over sø og land”.
Børnene har fået en ballon hver. Vi laver forskellige aktiviteter med ballonen både individuelt og i gruppe.
Jeg observerer at børnene og lærerne er enormt aktive og oplever at der er en god kontakt og samspil imellem dem. Derudover har jeg observeret at en normal bold for de fleste kan være vanskeligere at håndtere ren motorisk, hvilket gør ballonen til et godt alternativ netop til denne gruppe.
Rikke med en sjask våd t-shirt. Det er enormt varmt at undervise og sådan så min t-shirt ud næsten hver morgen efter undervisningen.
Her et par billeder af individuel behandling med 23 årige Durka. Vi mødes to gange om ugen i ca. en time. Hans mor er altid med og ofte sidder der nogle stykker og kigger på. Tit inddrager jeg nogle af dem i enkelte lege, her får Durka nogle gode og trygge oplevelser sammen med andre mennesker. Han er hel vild med at hoppe på den røde bold og få boldmassage. Udfordringen i behandlingen er sproget. Jeg må altid have en med mig til at oversætte for mig, da de ikke kan engelsk og jeg ikke kan Nepali. Jeg har desuden heller ikke rigtig fundet ud af hvilken diagnose Durka har fået, da de ikke kender det engelske ord.
Hans mor siger at behandlingen har haft kæmpe effekt både fysisk, psykisk og specielt på det sociale plan. Hun oplever at han er blevet mere åben og imødekommende overfor mennesker han møder, så det er jo dejligt at høre.
Her er jeg blevet inviteret hjem til familien sammen med et par stykker fra organisationen. Vi snakker og spiser lidt frugt. 
Hver dag har jeg en til to timer med de ansatte i D.A.D, hvor jeg underviser lidt i engelsk kombineret med lege og aktiviteter. Ofte giver det en god stemning i lokalet, naar vi starter og slutter med en leg. Derudover forsoeger jeg at skabe reflektioner omkring de oevelser vi laver. Nedenunder to oevelser hvor formaalet bl.a. var at skabe fokus paa samarbejde og faellesskab.
Jeg proever mig lidt frem med forskellige undervisningsmetoder, da jeg paa ingen maader har erfaring i at undervise engelsk. Nedenunder interviewer de ansatte hinanden ud fra nogle spoergesmaal som vi i faellesskab har lavet. Formaalet er at oeve engelsk samtidig med at vi laerer hinandens historie at kende. Nogle af de ansatte lavede ogsaa en powerpoint, hvor de fandt billeder af hinanden og satte det sammen med den enkelte persons historie.
Her er det materiale som de ansatte lavede og fik sat sammen i en powerpoint. Der er lidt omkring organisationen og dens struktur. Saa er der “The Portraits” med billeder af de ansatte. De var alle enige om at de skulle finde deres bedste billede i jakkesaet:)
Powerpoint (click paa dette link, og du skulle gerne kunne se powerpointen).
Desuden vil du ogsaa kunne finde “Problem and Solution tree”. Det var en proces i at blive tydeligere paa de problemer og loesninger organisationen ser der er for udviklingshaemmede i Nepal. Nedenunder kan du se billeder af processen.
Her er det faerdige “Problem and solution tree”, som nu haenger inde paa kontoret. Mange besoegende faar oeje paa det og saa pynter det lidt paa de graa og slidte vaegge.
Lidt om undervisningen
Undervisningen starter typisk fra kl. 7.30 – 8.30 hver dag undtagen loerdag, som er min fri dag. Vi har slaaet to grupper sammen, saa jeg underviser ca. 20 boern i en alder fra 4 til 15 aar. Boernene bor paa stedet indtil de er 15 aar.Hvor foraeldrene bor og hvor ofte de ser dem samt hvad der sker med dem efter, det har jeg endnu ikke helt faaet opklaret.
Nedenunder kan du se billeder af nogle af de aktiviteter jeg laver sammen med boernene og laererne.
Jeg fik med held sponsoreret en faldskaerm i Danmark til at tage med ned til boernene her i Gaighat. Jeg kan kun sige at det er et KAEMPE stort hit og det har virkelig vaeret en super god maade at inddrage alle boernene uanset alder og diagnose baade inden- og udendoers. Tak til sponsoren:)
Efter vi har leget med faldskaermen, saa beder jeg alle boernene om at ligge sig ned paa falsskaermen og slappe helt af i hele kroppen. Derefter gaar jeg rundt til hver enkelt og laver lidt afspaendende f.eks. ved at lave nogle smaa loeft af ben og arme.
Her bliver faldskaermen afproevet i klasselokalet. Vi har lagt madrasser saa boernene endten kan ligge eller bevaege sig under faldskaermen, mens andre loefter den op og ned.
Tid til afspaending. Her giver og faar boernene boldmassage. De er helt vilde med det!! Nogle kaster sig ned paa madrassen naar jeg tager boldene frem. Mens andre er helt vilde med at faa en bold saa de kan give baade boern og laerer massage. 
Torsdag d.10 Maj 2012
Min foerste undervisning med en gruppe paa ca.10 boern. Nogle har Downs syndrom og andre har fået en overordnet diagnose (saadan som jeg har forstaet det). Paa billedet synger vi Goddag sang.
Dagen efter havde laererne lavet fine navneskilte baade til mig og til boernene.
Fieldtrip besoeg pa Bagaha skolen og hjemme besoeg lidt udenfor Gaighat. Vi var samlet i en kæmpe flok under det store mango træ. I midten skulle jeg praesentere psykomotorik for hele flokken, hvor jeg bl.a. lavde en behandling og oevelser for nogle af de udviklingshaemmede i gruppen. Heldigvis var der en ung pige som var rigtig dygtig til engelsk, og hun kunne oversaette lidt for mig. 
Fredag d.11 maj 2012
Jeg flytter hen til min vaertsfamilie efter de foerste dage paa et hotel. Her er lidt billeder fra mit nye hjem bl.a. mit vaerelse og udsigten ud over marker og bjerge.
Dette er huset jeg bor i. De tre boern paa billedet er naboer.
Her sidder jeg sammen med Sita og Sapona, som jeg bor sammen med. I huset bor der desuden Saponas onkel, tante og deres dreng Monish paa 9 aar.
Dette er mit vaerelse.
Rikke's blog 