Her på besøg på den skole hvor Sita (som jeg bor sammen med) arbejder. Sita er i øvrigt også Præsidenten eller formand (som vi nok vil kalde det i Danmark) af D.A.D organisationen, hvor jeg arbejder som frivillig.
Her er et billede oppe fra taget af skolen. Du kan måske i det fjerne fornemme en gruppe som sidder i en cirkel. Det er børnene, som bliver undervist udenfor på græsset. Om sommeren møder børnene kl.6 om morgenen og får fri igen ved middagstid. Om vinteren møder de senere, da det ikke er så varmt i løbet af dagen som om sommeren.
Inden børnene og lærerne går ind i klasselokalet skal skoene stilles udenfor på dette stativ.
Lidt billeder fra undervisningen
Som du kan se, så sidder børnene på gulvet. Det er en lidt anden undervisningsstil end den vi måske er vant til fra Danmark. Alle børnene bliver kaldt til tavlen og skal stå med en pind og gentage de ord, som SIta har skrevet på tavlen. Børnene skal derefter skrive ordene ned i deres kladdehæfte, hvorefter det bliver rettet af Sita.
Sita tegner nu et træ på tavlen, som børnene skal kopiere i deres kladdehæfte. Når de hver især er færdige, går de op til SIta, så hun kan rette det. Hvis tegningen ligner den på tavlen får barnet et hak og et “good”. Hvis ikke den ligner, så retter hun lidt på tegningen, og siger at barnet må prøve igen indtil det ligner.
“Banke banke bøf” leg:
Jeg bliver spurgt om ikke jeg vil lave en leg med børnene. Det siger jeg selvfølgelig ja til og forslår at vi går udenfor. I løbet af nul komma fem kommer der pludselig en masse børn stormende fra de andre klasselokaler. Fra at jeg ca. står med 10 børn i en cirkel bliver antallet pludselig doblet op til omtrent 60 børn, som gerne vil være med eller kigge på. Jeg forklarer “Banke banke bøf” legen og de fanger den hurtigt på trods af at jeg ikke kan forklare den på Nepali.
Her får børnene fri fra skole og skal højst sandsynlig hjem at spise frokost.